Archive: Greenlandish Stamps 2009

DANSK
ENGLISH


Frimærkeudgivelser den 19. oktober

100-året for missionsstationenNordstjernen i Thule
af Pertti Frandsen og Flemming Petersen

Det var den sagnomspundne Danske Litterære Grønlandsekspedition 1902 – 1904, der banede vejen for missionsstationen Nordstjernen ved Thule.

Baggrunden for missionsstationen var at knytte landområdet tættere til det øvrige Grønland og Danmark.  Det første udspil kom i 1906 fra præstekonventet i Nordgrønland, hvor det blev besluttet at oprette en missionsstation i Nordstjerne-Bugten i det store Kap York distrikt i Nordgrønland.  Den danske stat ønskede ikke at udfordre de øvrige nationer, der var i området, og havde ikke set sig i stand til officielt at oprette en missions- eller handelsstation, trods gentagne opfordringer.  Derfor blev disse, helt usædvanligt, oprettet i privat regi.

I Danmark blev en privat forening, Den Grønlandske Kirkesag, etableret samme år, med det formål at styrke samarbejdet med den danske kirke.  Den danske polarhelt, Knud Rasmussen, der havde deltaget i Den Danske Litterære Grønlandsekspedition, kom ligeledes til Thule for at forberede sin kommende handelsstation, der skulle etableres året efter, samt hjælpe med kontakten til grønlænderne, som han havde lært at kende under ekspeditionen 1903-04, og efterfølgende bevaret kontakten med.

Gustav Olsen blev den første præst i Kap York området og fik i starten en god hjælp fra storfangeren Ulloriaq, der længe havde ønsket at få en missionær til området.  I sommeren 1909 blev der således bygget et varehus samt to missionærboliger, og første faste kontakt til lokalbefolkningen var nu en realitet.

Det var Knud Rasmussen og den danske eventyrer Peter Freuchen, der navngav stedet ’Thule’, det græske ord for ’Det yderste ydre’.  Desuden knyttedes de cirka 200 polareskimoer, der på dette tidspunkt levede i området, tættere sammen med det øvrige Grønland.  De fælles initiativer der førte til oprettelsen af missions- og handelsstationen i Thule blev derved en kolossal vigtig brik i udviklingen af det Grønland, vi kender i dag.  For derved var man fra privat dansk side kommet amerikanske og norske planer om en egentlig fangst- og handelsstation i Thuleområdet i forkøbet.

Komitéen for Kap York Stationen Thule bestod af fremtrædende forretningsfolk, suppleret med Knud Rasmussens far, sognepræst og grønlandslektor Chr. Rasmussen.  Dertil oprettedes senere en videnskabelig komité bestående af mennesker med særlig videnskabelig og arktisk erfaring.  Udover en oprigtig idealisme, der bundede i et ønske om at inddrage det grønlandske folk i den vestlige civilisation og selvhjulpenhed, havde danskerne en række kommercielle interesser i Grønland, koncentreret om minedrift og tørveproduktion.

Administrationen af handelsstationen overgik i 1927 til Knud Rasmussens svoger, advokat Rudolf Sand.  I denne periode gennemførtes de to sidste Thule-ekspeditioner til Østgrønland, som var med til at sikre området for Danmark.  Men ellers blev kræfterne koncentreret om opbygning af infrastrukturen i Thule-området - med størst mulig hensyntagen til fangerkulturen og befolkningens traditionelle levevis.  Således blev der oprettet sygehus, kirke og butiksfilialer, ligesom der blev etableret et fangerråd, der vedtog en form for hjemmestyreordning, som i 1931 blev stadfæstet af Grønlands Styrelse, hvorved Thule så at sige kom under det officielle Danmarks vinger.  Samme år bemyndigedes Knud Rasmussen til at repræsentere den danske stat og udøve politimyndighed.  Efter hans død i december 1933 blev handelsstationen i 1937 overtaget af den danske stat og underlagt Grønlands Styrelse.

01100429
”Nordstjernen ”i Thule 100 år
Valør: DKK 15,25
Udgivelsesdag: 19. oktober 2009
40 mærker pr. ark
Kunstner og gravør: Bertil Skov Jørgensen
Format: F – stående
Ydre mål: 33,44 x 28,84 mm
Trykkemetode: Stålstik
Papir: TR4


Grønlandsk guld afrunder Videnskabsserien
POST Greenlands serie om videnskabelige opdagelser gjort i Grønland har nået femte – og afsluttende – del. 19. oktober udkommer de tre sidste frimærker i denne populære serie.


Denne gang stilles der skarpt på mineralernes og havets verden med emnerne: Kryolit, Dybhavsdyr og Grønlandsk guld. Seniorforsker ved GEUS, Karsten Secher, fortæller om to af Grønlands minedriftseventyr – udvindingen af mineralet kryolit og anlæggelsen af Grønlands første guldmine, Nalunaq.  Geolog og museumsinspektør, Jesper Milán, tager os med ned i oceanernes dyb og giver os den spændende beretning om et af havets mest fascinerende skabninger: Havtasken.

De to første frimærker i kombineret stålstik og offset. Det tredje er trykt i offset og grønlandsk guld.  De to første frimærker er graveret af Yves Beaujard og udkommer i normale helark, samt i et smukt miniark.

01106430
Videnskab V
Miniark
DKK: 40,00
Udgivelsesdag:
19.10.2009


Kryolit – Grønlands hvide guld

Af: Karsten Secher, seniorgeolog ved GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland).

Mineralet, der fik betegnelsen kryolit, var kendt siden slutningen af 1700-tallet, da danske missionærer og embedsmænd i flere omgange havde hjembragt stykker fra Grønland af denne hvide, ukendte sten, som unægtelig mindede om is.  Navnet fik mineralet allerede i 1799 af den danske forsker P.C. Abildgaard.  Navnet stammer fra de græske ord for is + sten.  Ikke alene er mineralet næsten farveløst-hvidt, lysbrydningen er også så tæt på den, som vand har, at et stykke kryolit i vand bliver næsten usynlig.

Beskrivelsen af dette særegne mineral er således resultatet af undersøgelser, som førte til at blive et studium af et omfattende geologisk kompleks, af hidtil ukendte mineralske råstoffer fra Ivittuut.  Kryolit er egentlig en naturlig kemisk forbindelse (Na3AlF6) af grundstofferne natrium, aluminium og fluor, som udgør mineralet der krystalliserer i næsten terningform.  Farven er normalt hvid, men brune og sorte typer kendes også i Ivittuut.  Kryolits hårdhed er 2½-3 og mineralet er altså så blødt, at det er let at skære i.

Forekomsten af kryolit i Ivittuut er ganske unik.  Der er tale om en dannelse, der er nært knyttet til en granitmasse fra den 1300 millioner år gamle Gardarperiode.  Tilsvarende ansamlinger findes ikke andre steder på kloden, men senere er kryolit også fundet i bla. det centrale Rusland samt i det nordlige Brasilien.

Kryolit er i Grønland ledsaget af flere nært beslægtede mineraler, hvoraf mange er opkaldt efter markante personer med relation til netop Ivittuut: bøgvadit, jarlit og thomsenolit er markante eksempler herpå.  Samtlige disse mineraler er fundet og beskrevet første gang fra Ivittuut.  I alt er det 17 forskellige mineraler fra kryolitfamilien, hvoraf seks ikke kendes fra andre lokaliteter.  Kryolitmassen er også ledsaget af en række vigtige, men almindelig kendte mineraler, og summen af registrerede forskellige mineraler er nu oppe på godt 100.

Historien om kryolit fra Ivittuut, der som råstof blev til ’Grønlands hvide guld’ er lang og interessant, og det endte med at blive historien om at udføre minedrift i mere end 130 år i Grønland – med succes!

Siden 1886 blev det erkendt, at kryolit som en uundværlig hjælpesubstans kunne indgå i en proces, ved smeltning af lerjord (bauxit) fra den øvrige verden, der som slutprodukt havde metallet aluminium.

Staten havde siden den første udnyttelseskoncession i 1859 betinget sig en moderat afgift af hver tons kryolit, der blev udvundet.  Det siger noget om indtjeningen til fabrikken, når det oplyses, at afgiften til staten i 1940 svarende til Danmarks samlede driftsudgift til administration og handel i Grønland!  Eventyret var en realitet!  I 1940 overtog staten halvdelen af aktierne i forbindelse med at firmaet blev omdannet til Kryolitselskabet Øresund A/S. Staten var nu sikret en væsentlig del af indtjeningen fra den mine, der under 2. Verdenskrig skulle vise sig at være af stor betydning for krigens udfald.

Det hører med til historien, at kryolitminen i Ivittuut i hele sin levetid var den eneste af sin art på kloden.  For mineraloger og andre interesserede fortsætter ’eventyret’ heldigvis, som det kan ses på udstillinger i det lokale Ivittuut Museum – og i Geologisk Museum i København.  I alt blev der udvundet 3,7 millioner tons malm fra det åbne brud med form som et 70 m dybt ovalt hul.  Hullet er i dag fyldt af indtrængende havvand, og som en rolig indsø røber den ikke meget om det hidtil største mineraleventyr i Grønland.

01100430
Videnskab V 1/3
Kryolit
Valør: DKK 1,00
Udgivelsesdag: 19.10.2009
40 mærker pr. ark
Format: G - stående
Ydre mål: 40,00 x 28,50
Kunstner og gravør: Yves Beaujard
Trykmetode: Kombination (offset og stålstik)
Papir: TR4


Dybhavsdyr
Af: Jesper Milàn, Ph.d.  Museumsinspektør, Geomuseum Faxe

Havet omkring Grønland er velkendt for dets rige bestande af fisk og hvaler og mange lystfiskere har gennem tiderne nydt godt af mulighederne for at fange store, flotte fjeldørreder langs kysterne, mens det åbne hav rundt om Grønland byder på både hellefisk, rødfisk og havkat.  Tager man længere ud i det dybe vand, hvor lyset aldrig trænger ned, så er det en hel anden verden, man møder.

Rundt omkring på havbunden lever søstjerner og søliljer sammen med krabber og andre krebsdyr, og havet deles af blæksprutter og fisk, der kan tåle det store tryk på disse dybder.  Mange dyr har fluorescerende organer, der kan udsende lysglimt til at kommunikere med eller for at tillokke byttedyr.  Og blandt disse dybhavsdyr findes nogle af de mest bizarre dyr, vi kender på jorden.

Den grimme havtaske
Ude i det mørke dyb i de polare oceaner lever en af verdens grimmeste, men også mest fascinerende fisk, havtasken.

Der kendes mere end 200 arter af havtasker i verden og langt de fleste af dem lever ude på dybt vand i farvandene ved Arktis og Antarktis, nogle på vanddybder helt ned til over en kilometer.  Havtasker kan blive over en meter lange og deres mest karakteristiske kendetegn er det enorme hoved og brede halvmåneformede mund der er fyldt med lange syleskarpe tænder.

Da livet i dybet af de polare oceaner er mørkt og ensomt, har havtaskerne udviklet en række specielle træk for at overleve.  Hos hunnerne er de forreste af rygfinnens finnestråler udstyret med en svagt lysende udvækst og finnestrålen kan svinges helt frem foran munden på havtasken.  Således udstyret med en ”fiskestang” kan den blot vente på at et byttedyr bliver lokket til af lyset.  Når et bytte nærmer sig åbnes den enorme mund hurtigt, og suger byttet ind mellem de lange spidse tænder.  Havtaskens mund er så stor, og dens mave så fleksibel, at den er i stand til at sluge bytter der næsten er større end den selv.

Et andet specielt træk ved havtaskerne er at der er enorm forskel i størrelsen på hanner og hunner.  Hannerne forbliver små, og hos nogle arter bider den lille han sig fast i hunnen og vokser sammen med hunnens blodkredsløb.  Langsomt reduceres hannens krop til kun at bestå af  forplantningsorganer så hunnen aldrig skal bruge tid og energi på at søge sig en mage i det mørke ensomme polarhav.

01100431
Videnskab V 2/3
Dybhavsdyr
Valør: DKK 15,50
Udgivelsesdag: 19.10.2009
40 mærker pr. ark
Format: G - stående
Ydre mål: 40,00x 28,50
Kunstner og gravør: Yves Beaujard
Trykmetode: Kombination, offset og stålstik
Papir: TR4


Nalunaq – Grønlands guldmine
Af: Karsten Secher

Nalunaq - ”stedet der er vanskeligt at finde” (”det uvisse” red), blev navnet på Grønlands første guldmine.  Siden 1970-erne er der fundet og beskrevet markante guldforekomster i mange egne af Grønland uden at det førte til guldminedrift.  Nalunaq forekomsten er resultat af godt og gedigent geologisk arbejde, der omfattede10 års undersøgelser forud for minedriften.  Nalunaq-minen åbnedes 26. august 2004 som den første guldmine i Grønland.

Guld har tidligt været på ønskelisten over råstoffer, som man gerne så udnyttet i Grønland.  Drømme om ’gold rush’ tilstande a la Alaska og Californien fra 1800-tallets sidste halvdel har nok været til stede, men i Grønland vedblev de at være drømme, indtil 2004.  I dag kendes flere guldforekomster i Grønland – forekomster af guld på primært leje, dvs. hvor guldet findes i fast fjeld (bjergguld).  Forekomster af guld på sekundært leje, dvs. hvor guldet efter erosion (nedbrydning) af fjeldene havner i elvenes grusaflejringer (vaskeguld), er derimod ikke kendt fra Grønland.

Det geologiske grundlag for Nalunaq guldminen er Sydgrønlands grundfjeld, hvor bjergarter tilhørende den knap 2000 millioner år gamle ketilidiske bjergkæde, dannet ved urtidens nedbrydning af grundfjeldet mod nord.  Nedbrydningprodukterne blev aflejret som sedimenter af sand og ler iblandet lava fra vulkaner, i et bassin strækkende sig fra Nanortalik i vest til Danell Fjord i øst.  Man må forestille sig at disse processer foregik langs randen af det daværende kontinent.  Metalindholdet i sedimenterne er senere frigivet af processerne i jordskorpen og koncentreret i bl.a. kvartsårer i sprækker, styret af regionale forskydningszoner.  Det er netop i sådanne kvartsårer man har lokaliseret guldet, og i terrænet kan man finde disse guldførende kvartsårer i et strøg på mere end 2 kilometers længde.

Mineselselskabet Nalunaq Gold Mine A/S fik den endelige tilladelse til at udnytte guldforekomsten ved Nalunaq.  Tilladelsen tog udgangspunkt i, at selskabet ikke skulle udvinde guld på stedet, men derimod fragte hele den brudte mængde til et oparbejdningsanlæg i udlandet, først i Spanien og siden i Canada.  De anlagte kajanlæg ved Nalunaq har udnyttet at der er dybt vand tæt på kysten, således at store malmskibe kan gå til kaj og få lasten ombord direkte fra lagerpladsen.  Der er tale om ganske store fragtskibe, som kan laste ca. 40–50000 tons malm pr. sejlads.

Grundlaget for minedriften var en beregnet malmreserve, der kunne resultere i udvindingen af 10-12 tons rent guld inden for de første 5-10 år.  Det betød at malmen havde en gennemsnitlig lødighed på op til godt 20 gram guld pr. tons malm.  Der var altså tale om det der kunne omtales som en ’lille mine med en rig malm’.

De mineraler i malmen, hvori guldet fra naturens hånd er placeret er domineret af metallisk guld.  Det betyder, at guldet ved udvindingen ’kun’ skal frigøres fra de omgivende bjergarter (sidesten). Det foregår i praksis ved en nedknusning og en efterfølgende tyngdeadskillelse, hvor man udnytter gulds høje vægtfylde (19,3 g/cm3).  Da sidestenen har en vægtfylde på omkring 3 g/cm3 er der altså en rigtig stor forskel på de to materialer, hvorfor denne adskillelse går let, med et højt udbytte.  Således adskilt fra malmen skal guldet i princippet blot smeltes sammen og støbes i barrer, før det kan sælges til aftagere.

Guldproduktionen fra Nalunaq har resulteret i udvinding af næsten 10 tons rent guld i minens levetid.  Knap 700 000 tons malm har været brudt for at nå dette resultat.  Brydningen er sket ved underjordisk brydning fra godt 3000 m underjordiske minegange, fordelt over fire niveauer mellem 300–450 meter over havet.  Gangene er desuden forbundet med et antal underjordiske skakter.

Efter succesen med etablering af minen opstod der et naturligt ønske om at forlænge levetiden.  Selskabet opgav dog denne proces og lukkede minen ved udgangen af 2008.  Samtidig forhandles der om at en ny ejer måske kan fortsætte driften.  Dette kan medføre, at man nu vil overveje at etablere et udvindingsanlæg på stedet, så den besværlige og dyre skibstransport af malmen kan undgås.  Antallet af lokale arbejdspladser har været på ca. 25 personer, rekrutteret fra den nærliggende by Nanortalik og omegn.

01100432
Videnskab V 3/3
Grønlandsk guld
Valør: DKK 23,50
Udgivelsesdag: 19.10.2009
40 mærker pr. ark
Format: G - stående
Ydre mål: 40,00 x 28,50
Kunstner: Niels Motzfeldt
Gravør: Yves Beaujard
Trykmetode: Kombination, offset og guld
Papir: TR4


Otto Nordenskjölds ekspeditioner til Grønland 1900 og 1909
af Fred Goldberg  (oversættelse fra svensk: Pertti Frandsen)

Otto Nordenskjöld blev født den 6. december 1869 på gården Sjögelö nær Mariannelund i Småland, Sverige. Han var den ældste og eneste søn i en søskendeflok på fem.  Hans far, Otto Gustaf, var soldat og gjorde tjeneste som kaptajn ved regimentet i Eksjö.

Otto viste allerede som barn stor interesse for den omkringliggende natur.  En hændelse, som stærkt kom til at påvirke den dengang 10-årige Otto, var morbroderen Adolf Erik Nordenskiölds tilbagevenden til Stockholm den 24. april 1880 med fartøjet Vega.  A E Nordenskiöld var dengang, som den første, lykkedes med at gennemsejle Nordøstpassagen og sejle rundt om Eurasien.

Otto Nordenskjöld vidste meget tidligt, at han ville blive opdagelsesrejsende, inspireret først og fremmest af sin morbror.  Så snart han havde afsluttet sine studier i Uppsala med en doktorgrad i geologi, gav han sig i 1895 i kast med en to år lang ekspedition til Patagonien og Ildlandet for derefter at gøre tilsvarende studier i spørgsmål om biologi og kvartærgeologi mellem to tidligere isbelagte områder.  I 1898 blev Otto Nordenskjöld anmodet om at lede en ekspedition til Klondyke i Alaska for at lede efter guld.  Ekspeditionen blev meget eventyrlig med en anstrengende bestigning af Chilcootpasset og sejlads nedad Yukonfloden til Dawson City.  Han skaffede ekspeditionen nogle mindre guldfund, som gjorde, at ekspeditionen rent økonomisk balancerede.

Otto Nordenskjölds første ekspedition til Grønland foregik som medlem af løjtnant Amdrups sommerekspedition med fartøjet Antarctic i år 1900.  Han blev hyret som geolog og deltog i udforskningen og kortlægningen af Grønlands næsten helt ukendte østkyst.  Ekspeditionen havde med hjælp fra Carlsberg Fonden anskaffet hvalfangstfartøjet Antarctic og på dette afsejlede ekspeditionen fra København den 14. juni 1900.  Rejsen gik først til Jan Mayen, hvor man gik i land, og fortsatte senere videre nordpå, hvor de straks blev mødt af så meget drivis, at de måtte vende tilbage til Jan Mayen og siden følge iskanten mod nordøst.  Efter fire døgns kamp mod isen kom de ind på åbent vand og kunne dernæst følge Grønlands kystlinje sydpå.  Ved Kap Dalton på 69º N kunne Otto Nordenskjöld begynde at udforske området.  Han var så heldig allerede på førstedagen at finde en fjeldlagring fra tertiærtiden, som var fyldt med fossil af både gevækster og havdyr.  Han fandt det mærkværdigt at kunne tidsbestemme et fortidigt varmt klima i disse polaregne.

Sammen med kartografen J P Koch og nogle assistenter begav Otto sig i en robåd ud på en 120 km lang færd ind i Jameson Land, der var helt uudforsket.  Den brede fjord var fyldt med store isbjerge og ofte hørtes voldsomme brag, når gletsjerne kælvede eller isbjerget kæntrede.  På land var der et rigt dyreliv med blandt andet flokke af moskusokser.

Inden Otto Nordenskjöld vendte tilbage til Grønland for at gennemføre en egen ekspedition nåede han at gennemføre Sveriges første ekspedition til Antarktis 1901 – 1903.  Ekspeditionen blev dramatisk, da ekspeditionsfartøjet Antarctic forliste og mandskabet blev tvunget til at foretage to overvintringer.

I sommeren 1909 ledede Otto Nordenskjöld sin egen ekspedition til Grønland sammen med konservatoren Hilmar Skoog fra Göteborgs Naturhistoriska Museum.  Otto ville studere det arktiske landskabs morfologi og geologi.  De lagde først til ved Holsteinsborg (Sisimiut), hvor distriktslægen, som Otto lærte at kende under Amdrup-ekspeditionen år 1900, havde engageret en gruppe grønlændere til at ro ekspeditionen ind til indlandsisen i konebåd.  Siden gik rejsen mod det sydvestlige Grønland, fra Holsteinsborg til Godthåb (Nuuk) i en sødygtig, større robåd.  De roede og sejlede sammenlagt 350 km gennem fjordene.  For at nå indlandsisen fra bunden af fjordene fortsatte Otto selv til fods de resterende 70 km, hvilket imponerede grønlænderne.  Robådsfærden varede i 25 dage og gav ham mulighed for at studere kystbæltet og dets natur, som der kendetegnedes af høje gletsjerklædte fjelde.  Otto interesserede sig også for grønlændernes kultur og livsforhold og var af den holdning, at de burde bevare deres nationale kultur.

01106433
Miniark
Ekspeditioner VII
Otto Nordenskjöld 100 år
Valør: DKK 30,00
Udgivelsesdag: 19. oktober 2009
Papir: TR4

01100433
Ekspeditioner VII
Otto Nordenskjöld 100 år
Valør: DKK 30,00
Udgivelsesdag: 19. oktober 2009
40 mærker pr. ark
Kunstner og gravør: Martin Mörck
Format: F – stående
Ydre mål: 33,44 x 28,84 mm
Trykkemetode: Stålstik og offset
Papir: TR4


Julefrimærkerne 2009
Af: Henrik Pötzsch

Julefrimærket år 2009 er tegnet af Naja Rosing-Asvid.  En yngre grønlandsk kunstner som favner vidt.  Naja Rosing-Asvid er født i Aasiaat, men tilbragte det meste af sin barndom i Qaqortoq.  Hun tog studentereksamen i København hvor hun tilbragte en årrække i kunstens og arkitekturens tegn.  Efter 11 år i udlandet vendte hun hjem til Grønland som nyuddannet arkitekt i 1994.

Sideløbende med sin kunstneriske karriere har hun været ansat som arkitekt ved Qaqortoq og Nuuk kommune, men har siden 2007 ernæret sig som selvstændig kunstner og arkitekt.

Det er karakteristisk for Naja Rosing-Asvid at hun med stor fantasirigdom, og med en skelen til Grønlands forhistorie og inspiration hentet fra sin tid i Europa og Canada skaber værker der er meget forskelligartede i udtryk og materiale.  Det være sig i form af skulpturer i drivtømmer, knoglevæsener, ammassetter eller hvidlig kæruld i filtet uld, i bevægelser fra det farverige figurative, hen imod enkle kraftfulde udtryk der ruger i tavse, næsten farveløse rum.

I samklang mellem en motivverden der til tider er ur-grønlandsk og teknikker der tilhører en moderne kunsttradition skaber Naja Rosing-Asvid kunst der er til at få øje på.

Med stor fornemmelse for stoflighed, form og farve kortlægger hun en natur, der ikke kun er et ydre rum, men også et fabulerende indre jeg.

Det tema Naja Rosing-Asvid har valgt i år er kærlighed, nærhed og samvær.

På det ene frimærke peger et barn op imod en funklende stjerne og gør på denne måde de voksne opmærksom på at der er noget helt særlig på nattehimlen.  En julestjerne.

Det andet frimærke viser et barn der ligger trygt og godt i en livmoder eller en kosmisk vugge hvor en ledestjerne atter er et bærende motiv.  Vuggens trådede vægge forbinder det lille barn med stjernen.

Naja Rosing-Asvid om julen
Når jeg tænker tilbage på min barndoms jul med julebagning, godter, juleklip og hvad der ellers hører til, er det, der specielt vækker gode minder, når min mor og jeg lavede stearinlys.  Det foregik i køkkenet, hvor vi sad på hug foran en stor blikdåse med brændende varmt stearin og skiftedes til at dyppe vægeholderne i væsken.  De færdige lys i mange farver blev hængt op i stuen fra loft til gulv, hvor de pyntede indtil de blev brugt eller foræret væk.

Af det overskydende stearin lavede vi bl.a. ”islys”, hvor stearin blev hældt over knust is i en karton med væge i.  Det blev til fantastisk lys fyldt med huller og kanaler, som gav et spændende lys når vægen brændte ned igennem.

Vi lavede også duftposer af grønlandske urter som vi havde samlet og tørret om sommeren.  Duften af tuparnaq, qajaasat og kvan bredte sig i stuerne når vi stoppede det i fine stofposer med bånd, som sammen med hjemmelavet sortebærmarmelade og stearinlys blev brugt som gaver.

I dag holder jeg jul med min samlever og vores 3 sønner.  Vores jul er ofte præget af gaveindkøb og juletravlhed, og det kniber ofte med tid til det væsentlige som samvær og hyggelige aktiviteter.  Det havde jeg i baghovedet da jeg skulle i gang med motivet til julefrimærkerne.  Det skulle ikke handle om gaver og nissemænd, men om kærlighed, nærhed og samvær.

Jeg valgte som udgangspunkt Jesus og stjernen der lyste over Betlehem.  Jesus blev til det lille kærlige spædbarn.  Stjernen fra Betlehem blev til far, mor og barn, der sammen glædes over den smukke aftenhimmel, stjerner og nordlys.

01100434
Julefrimærket 2009 1/2
Valør: 6,25
Udgivelsesdag: 19.10.2009
Mærker pr. helark: 50
Format B – Liggende
Kunstner: Naja Rosing-Asvid
Trykmetode: Offset
Papir: Sopal
01301114

01100435
Julefrimærket 2009 2/2
Valør: 8,00
Udgivelsesdag: 19.10.2009
Mærker pr. helark: 50
Format B – Liggende
Kunstner: Naja Rosing-Asvid
Trykmetode: Offset
Papir: Sopal

Julefrimærkehæfte nr. 14
DDK 85,50
Udgivelsesdag: 19.10.2009
Kunstner: Naja Rosing-Asvid
Indeholder selvklæbende
frimærker.
Seks styk af hver af de
to j
ulefrimærker
Papir: Avery96 g/S2000 lim
/130g bagpapir.


Frimærkeudgivelse den 16. september

SEPAC – Landskaber II

Små europæiske postvæsner

POST Greenland udgiver 16. september et frimærke med temaet ’Landskaber’, som er fælles tema for alle de små europæiske postvæsner i sammenslutningen SEPAC.  Den fælles udgivelse sætter på flot vis fokus på de unikke landskaber som er karakteristiske for de enkelte lande.  Denne udgivelse er anden del i SEPAC-serien.

SEPAC, som står for ‘Small European Postal Administration Cooperation’, er et helt nyt samlerområde, der ud over Grønland tæller Åland, Færøerne, Gibraltar, Guernsey, Island, Isle of Man, Jersey, Liechtenstein, Luxembourg, Malta og Monaco.

De i alt 12 lande udgiver souvenirmappen Beautiful Corners of Europe med alle landenes frimærker samt smukke billeder og tekst om landene og en gave-kupon fra hvert land.  Mappen kan bestilles i løssalg til fremsendelse fra udgivelsesdagen 16. september 2009.

Varenr: 01303042. DKK 112,00
NB! Souvenirmappen udsendes i abonnement 19. oktober 2009.

01100428
SEPAC – Landskaber II
Valør: DKK 7,00
Udgivelsesdag: 16.09.2009
40 mærker pr. helark
Format: G - liggende
Fotograf: John Rasmussen
Ydre mål: 40,00 x 28,50 mm
Typografi: Dorit Olsen
Trykmetode: Offset
Papir: Sopal


Frimærkeudgivelser den 21. juni

Matthew A. Hensons deltagelse i kampen om Nordpolen 1909
af Aviaq Henson

For 100 år siden, den 6. april 1909, nåede Matthew Henson og Robert Peary Nordpolen sammen med fire polarinuitter Oodaaq, Iggiannguaq, Sigluk og Ukkujaaq.  De nåede til 90 nordlig bredde, jordens geografisk nordligste punkt.  Det tog dem 37 dage og ca. 664 km at nå til punktet fra Cape Columbia, Canada.

Siden 1891 havde Peary og Henson sejlet frem og tilbage fra USA til Thule otte gange i løbet af 19 år for at opfylde deres drømme om at nå Nordpolen.  De vidste, at hvis de skal kunne nå Nordpolen, var arktiske indfødte nødvendige hjælpere igennem sne, is, og kulde for at overleve og gennemføre opgaven.  Denne historie forbinder Grønland og USA igennem begivenheder, der rummer drømme, udholdenhed, generationer, anerkendelse, løfter, kulturelle sammenkomster og ikke mindst sympatisk vekselvirkning imellem de to forskellige kulturer.  Denne historie kendes af meget få mennesker i Grønland og i Danmark, fordi mange dér forbinder Thule med Knud Rasmussen.  Men i USA forbinder man Thule med Matthew Henson og Robert Peary.

Den 6.april 2009 blev der afholdt 100-års jubilæum, hvor amerikaneren Dr. Allen Counter, PhD og direktør for Harvard Foundation, tog til Qaanaaq i 4 dage for at fejre jubilæet sammen med grønlandske efterkommere af de Nordpolsopdagelsesrejsende fra 1909.  Oprindeligt var det planlagt, at der skulle rejses enten gennem Canada eller flyves over Nordpolen fra Pituffik den dag, men pga. manglende økonomisk støtte, måtte Dr. Counter desværre aflyse planen, hvilket han var ked af, for han havde ellers at lovet sine gamle, nu afdøde venner, Anaukaq Henson og Kaali Peary at tage efterkommerne med til Nordpolen for at fejre 100 - års jubilæet.

Da han så rejste til Thule, fik han en US Marine ubåd til at sørge for at kaste en tidskapsel for ham.  Denne dag kom ubåden nemlig til havoverfladen på Nordpolen, hvor tidskapslen blev kastet under en tale.  Kapslen indeholder Dr. Counters bog om Matthew Henson, Matthew Hensons egen bog, isbjørnenegle ejet af Anaukaq Henson, præsident Reagans hyldestbrev fra 1987 og præsident Barack Obamas hyldestbrev fra 2009, samt et inuit kunstværk og andre genstande til minde om Anaukaq Henson, Kaali Peary og deres fædre.

Den dag i Qaanaaq var der festmiddag for efterkommere af amerikanerne og inuitterne sammen med Dr. Counter, hans datter, og to af assistenterne.  Der var fremvisning af brevet fra Barack Obama, takketaler, forevisning af film fra 1987 og billeder fra sammenkomstrejser i USA.

Som familiemedlemmer tog vi tre fra Nuuk, samt en journalist tog til Qaanaaq, for at fejre dagen sammen med de andre.  Men fejringen sluttede ikke her.  Der skal også laves en dokumentarfilm, samt frimærkeudgivelsen med Matthew Henson den 21. juni i anledning af jubilæet.  Selv om indsamlingen ikke rakte til Nordpolen, var tilskuddet og sponsorerne behjælpelige.  Det var Departementet for Kultur i Grønland, Canada Goose, Air Nunavuts fleksible reaktioner, lån af et lokale hos Qaanaaqs kommune med Avanersuup Atuarfia, logi, og det grønlandske fjernsyn KNR’s medieinteresse.  Desuden tak til Verne Robinson, der styrer www.matthewhenson.com, og POST Greenlands frimærkeudgivelse.  Dette giver en positiv følelse af, at Grønland og samtlige lande følelsesmæssigt støtter udbredelsen af denne forunderlige historie.

Matthew Henson var afro-amerikaner, som blev født den 8. august 1866 i Charles County, Washington DC.  Da Matthew var 11 år gammel, blev han forældreløs, men boede hos sin stedmor, og han løb hjemmefra som 13-årig.  Han kom til Baltimore og fik arbejde som kahytsdreng i et verdenshandlende skib.  Igennem seks år tog kaptajnen sig af ham og underviste ham navigering, geografi, matematik, biblen og historie.  Matthew oplevede og elskede at udforske verden og lærte endda at tale mandarin.

Som 19-årig mødte han for første gang den dengang 29-årige Robert Peary, der var løjtnant og ingeniør, født i Pennsylvania den 6.maj 1856.  Peary var af den holdning, at alle racer er lige, hvorfor han havde et enten neutralt og sympatisk synspunkt overfor andre racer.  Derfor kunne han tilbyde Henson stillingen som personlig assistent til hans næste ekspeditionsrejse til Nicaragua 1888 efter fælles udveksling af rejseoplevelser.  Deres første fælles rejse til Grønland startede i 1891.  De var 7 personer, og det var usædvanligt, at medtage en sort amerikaner som rejseassistent, endda når Robert Pearys kone Josephine også deltog.

De overvintrede, og mødte for første gang polarinuitterne i foråret 1892.  Henson blev hurtigt venner med polarinuitter, som troede, at han måtte være deres stammefrænde, idet han var den eneste fra ekspeditionsgruppen, der havde mørk hud ligesom deres solbrune hud.  Henson lærte hurtigt inuitsproget og kunne det som en indfødt, bedre end nogen anden amerikaner efter de år.

Under ekspeditionerne fungerede Henson som sømand, navigatør, tømrer, maskinarbejder, slædekører, fanger, m.m.  Og ikke mindst som tolk.  Han kunne så mange ting, for under ekspeditionerne var der ellers mange amerikanske rejseledsagere, men som udskiftedes rejse efter rejse.  Men Peary havde altid taget Henson med på rejserne, for han var en uundværlig rejseledsager, der havde et lige så stort mål om at nå Nordpolen.  Henson kunne sige op, når han ville, men han elskede udforskningsrejser og ville bevise, at en sort amerikaner kunne udføre store opgaver.

Anaukaq Henson var søn af Matthew Henson.  Anaukaqs mor var polarinuit og hed Aqattannguaq.  Hendes og Hensons søn blev født i sensommeren eller efteråret på skibet Roosevelt ved Etah i 1906.  Selvom Matthew Henson ikke nævnte i USA, at havde en søn, vidste Anaukaq og alle polarinuitter, at Anaukaq var søn af Matthew.  Efter Nordpolen i 1909 kom Matthew aldrig tilbage til Thule og så derfor aldrig sin søn igen, selvom Henson først døde i 1955.   Anaukaq var storfanger og fik 7 børn, hvoraf 2 af dem døde tidligt og én som 1-årig.  Med de fire sønner han nu havde, fik han mange efterkommere.  Også Robert Peary havde to inuit sønner: Haamik født år 1900 og Kaali Peary født få dage fra Anaukaq i 1906 også på skibet Roosevelt i Etah.  Deres mor hed Aleqasina.  Begge kvinder havde inuit mænd, brødrene Qillaq og Piuaatsoq og begge mænd arbejdede for amerikanerne.  Anaukaq og brødrene Peary behandlede hinanden som fætre.  Og de levede sammen i Etah, indtil de blev store nok som fangere.

Da Dr. Counter tog til Moriusaq for første gang i 1986, havde han aldrig troet, at han kom til at arbejde meget med Henson og familien.  Han fik Anaukaq Henson og Kaali Peary til USA i 1987 for at opfylde deres gamle drømme om at besøge deres fædres land.  Med tilladelse fra af Præsident Reagan fik Dr. Counter flyttet Matthew Hensons grav fra Bronx, New York, til National Arlington Cemetery i Virginia, USA’s mest fornemme kirkegård for præsidenter, agtede personer og soldater. Selv havde Præsident Reagan og senere Barack Obama skrevet en skriftlig hilsen om at byde familien fra Grønland velkommen.  Dr. Counter sørgede endda for monumentets design. Blandt andet har han også sørget for at navngive et marineskib ”Henson”.  I alt har han været i Moriusaq 4 gange, idet han blev så tæt knyttet til Hensons og Pearys fra Thule.  Han har udgivet bogen ”North Pole Legacy – Black, White and Eskimo”, hvori han fortæller om alt, fra han i Sverige hørte rygtet om at Henson og Peary havde inuitsønner, til han for første gang mødte Anaukaq og Kaali, og om hans sidste besøg i Thule, til hans sidste opgave om Henson i 2001.  Han vil lave endnu en dokumentarfilm, og vil stadig besøge Thule og holde kontakt med familierne.

01100422
Matthew A. Henson
Valør: 9,00
Udgivelsesdag: 21. juni 2009
40 mærker pr. ark
Format: D – liggende
Ydre mål: 48 x 20,3 mm
Kunstner: Naja Abelsen
Trykkemetode: Offset
Papir: Sopal, hvidt papir
Typografi: Joh. Enschedé Security Print


Grønlandske tegneserier.  1. del
Af Jesper Gundersen

“Grønlandske tegneserier” er titlen på POST Greenlands nyeste frimærkeserie.  Det første mærke i serien udkommer 21. juni 2009 og er skabt af tegneren Nuka K. Godtfredsen.  Det markerer udgivelsen af hans flotte tegneseriealbum “De første skridt”.  Albummet udkommer til efteråret på grønlandsk, dansk og engelsk og dette frimærke er således en ‘appetitvækker’ på, hvad vi kan vente os af denne dynamiske kunstner.  POST Greenlands egen tegneserie-entusiast har mødt Nuka K. Godtfredsen til en snak om frimærket og tegneserien.  Frimærket udkommer både i normale helark og miniark.

“De første skridt”

Harpunerne flyver gennem luften, hundene gøer og to mænd står klar til at sende endnu to harpuner mod hvalrosserne, der for første og sidste gang møder mennesker.

Scenen der udspiller sig på frimærket, i de klare akvarelfarver og den realistiske streg, er fra Nuka K. Godtfredsens tegneserie “De føste skridt”, som udgør første bind i en serie på fire, der skal beskrive Grønlands forhistorie.

Nuka forklarer at valget faldt på dette motiv af flere grunde: “For det første er det et centralt sted i min tegneserie og derudover var det vigtigt, at der skete noget og at frimærket i sig selv fortalte en historie.  For det er andet viser det hvalrosfangst, som var en af Independence 1 kulturens vigtigeste fødekilder”.

Illustreret grønlandshistorie for folket
Historien handler om de første folk i Grønland, independence 1, og deres indvandring fra Canada for ca. 4500 år siden.  Vi følger en storfamilies normadeliv, jagt og kærlighed, der driver dem mod nye jagtmarker, Grønlands nordvestkyst.

“Min tegnestue er på Nationalmuseet i Danmark, så jeg arbejder side om side med de førende eksperter på området.  Jeg har fire arkæologer og en professor, som jeg kan spørge døgnet rundt, om hvad som helst, fra dragter, telte og redskabers udseende, over menneskenes vægt og højde, til beregning af hvor store distancer disse normadefolk har kunnet tilbagelægge.  De har alle deres foskellige teorier og idéer. Det er min opgave at få
formidlet stoffet”.

“Problemet”, forklare Nuka, “har været at Grønlands tidlige historie, kun har været tilgængelig i svært forståelige arkæologiske rapporter.  Jeg vil gerne gøre den til noget alle kan få glæde af.  Derfor samarbejdet med Sermitsiaq, der bragte første del af tegneserien sidste sommer og bringer anden del fra april i år.  Derudover er det Iilinniusiorfik der udgiver hele tegneserien, muligvis med et hæfte med fakta om tiden”.

Realisme og humor
“Det har været vigtigt for mig at forstå disse mennesker, deres humor deres formål med livet.  De var praktiske mennesker, altid på farten i et ekstremt klima og landskab.  Jeg har ikke villet skildre dem som klassiske tegneserie-helte, sådan var de ikke.  Jeg har fokus på realismen og her er det en kæmpe hjælp med eksperterne.  Derudover har jeg stakkevis af fotos af naturen i området, arkæologiske fund og jeg bruger modeller til personerne. Jeg sluger alle bøger med grønlandske sagn og myter og historiske kilder”.
Derudover har Nuka fornylig været på researchtur til Montreal (Canada)

“Når jeg har reseachet, skriver jeg et storyboard og derefter arbejder jeg på skitser.  Når det er gjort planlægges og tegnes hver enkelt plance og til sidst bliver siderne farvelagt med akvarel og tekstet”.

Det hele sker i 2009
Tegneserien “De første skridt” udkommer til efteråret og er første bind i en planlagt serie på fire, der tilsammen beskriver Grønlands forhistorie.

“Selvom der er et halv år til udgivelsen, så kan jeg se enden på første etape”, siger en tilfreds Nuka K. Godtfredsen, der glæder sig til et fortsat begivenhedsrigt år 2009.

“Dette interview sammenfatter alt det der hænger sammen med udgivelsen af tegneseriealbumment”, siger han.  “Frimærket, der udkommer 21. juni og de planlagte vandreudstillinger med skitser og motiver fra tegneserien rundt om i Grønland og Canada, hvor disse første folk kom fra.  Lige nu kan jeg slet ikke slippe arbejdet, og det er ikke så godt for familien, men projektet er så spændende og jeg er stolt af såvel udgivelsen af frimærket, som selve albummet”.

01100423
Grønlandske tegneserier I
Valør: 15,50
Udgivelsesdag: 21. juni 2009
20 mærker pr. ark
Format: E – liggende
Ydre mål: 50 x 43,50 mm
Kunstner: Nuka K. Godtfredsen
Trykkemetode: Offset
Papir: Sopal, hvidt papir
Typografi: Dorit Olsen

01106423
Grønlandske tegneserier I
Miniark
Pris: 15,50
Udgivelsesdag: 21. juni 2009


Moderne grønlandsk kunst III
Af Henrik Pötzsch

De tilhører kredsen af etablerede grønlandske kunstnere med stor udstillingsaktivitet, individuelt, og i den grønlandske kunstnersammenslutning KIMIK, kvinderne bag motiverne på tredje del af POST Greenlands bemærkelsesværdige serie over moderne grønlandsk kunst.  Med den parentetiske bemærkning, at den ene af dem, Camilla Nielsen, ikke, ligesom de to andre, Ivalo Abelsen og Naja Abelsen, er født og opvokset i Grønland.  Men man behøver ikke være født her i Grønland for at finde inspiration i landets smukke og sommetider barske natur.

Kunsterne bag frimærkerne udtrykker sig på hver deres individuelle måde.  Med naturalistisk ekspressionisme - fra havets uudgrundelige dyb, over det stiliserede sarte pastelfarvede med et ledemotiv, der udtrykker en historisk søgen, til et næsten abstrakt udtryk, en fusion af fjeld, metal, is i psykedeliske farver i noget, der balancerer på kanten af virkeligheden - en digital rystelse af vand og fjeld?

Man mærker virkelig, at her er noget på hjerte. Her bliver rejst spørgsmål om tingenes natur, forholdet imellem samtid og fortid.  En meditation over rødfisk taler helt for sig selv.

De tre frimærker udkommer i normale helark og i en souvenirmappe.  Denne souvenirmappe indeholder naturligvis de tre kunstneres frimærker in natura, og giver samtidig et vue over de enkelte kunstneres øvrige virke.

Ivalo Abelsen

Dorsetkulturen havde dets storhedstid fra år 900 efter kristus til år 1100.
Dorsetfolket har flere klare selvstændige kulturtræk, f.eks. den udsøgte behandling af ben og hvaltand, et kunsthåndværk som indbefattede ridsning af geometriske figurer og udskårne dyre – og menneskefigurer.


Om kunstneren
Ivalo Abelsen er født i Nuuk i 1971.  Hun er uddannet lærer i billedkunst og formgivning.
Som kunstner har Ivalo Abelsen en særlig interesse i de muligheder det giver udtryksmæssigt at anvende naturlige råprodukter kunstnerisk.  Hun har således især undersøgt de grafiske muligheder ved tryk på typisk grønlandske og nordiske materialer så som afhåret sælskind, birkebark, havkatskind m.m.

Inspiration:
Ivalo Abelsen har i udformningen af dette frimærke været stærkt optaget og inspireret af Dorsetfolkets måder at udtrykke deres tanker og livsfilosofi på, som hun blev da hun skrev sin bachelor om Sen Dorset Kunst ved Ilisimatusarfik
.

Frimærkets motiv er skabt med akvarel og tusch.  Det forestiller to isbjørne, set fra oven.  Ligesom arkæologer undersøger essensen i et fortidigt folk, ved at genskabe f.eks. en årtusind gammel krukke af ler, fortolker Abelsen på dette frimærke nogle af den grønlandske kulturs tidligere lag, med sin parafrase over Dorsetfolkets egne udsmykningsteknikker og hermed æstetiske udtryksform, på sin helt egen måde.  Et af de smukkeste eksempler på kunstobjekter fra Dorsetkulturen, er de kraftfulde stiliserede isbjørne, hvis benkroppe er gennemskåret af skraveringer i parallelle og vinklede linjer.

Fascinationen af isbjørne er arketypisk.  Selv set med nutidens øjne forstår man, hvorfor isbjørnen rummede en særlig magi, hvorfor den for fangerfolket var et centralt kraftdyr, som man igennem livet beundrede og identificerede sig med.

01100424
MODERNE KUNST III 1/3
Værdi: 6,00
Udgivelsesdag: 21. juni 2009
20 mærker pr. helark
Format: E
Trykmetode: Offset
Papir: Sopal, hvidt papir
Typografi: Dorit Olsen
Kunstner: Ivalo Abelsen


Camilla Nielsen

Om kunstneren
Camilla Nielsen er født i 1972 i Esbjerg.  Hun har studeret på Ecole Nationale Supérieurel Des Beaux Arts i Dijon, Frankrig, og har taget uddannelse på Kunstskolen i Nuuk, ligesom hun i 2003 har afsluttet sin Bachelor i Fine Art fra Nova Scotia College of Art and Design i Halifax, Canada.

Inspiration:
Kendetegnende for Camilla Nielsen er, at hun lader sig inspirere af et bestemt objekt, som f.eks. rødfisk, og at hun i sin karriere tilnærmer sig allerede velkendte objekter på ny, med den afgørende forskel, at hun som menneske og kunstner hele tiden udvikler sig, og at hendes materialevalg og ny udnyttelse af inspirationskilden, ofte er helt forskellig fra den forrige.

Kunstskolen i Nuuk ligger tæt på ”Brættet”, det sted hvor friskfanget fisk og vildt sælges af de lokale fangere.  Dette sted var for Camilla Nielsen, sammen med et kæmpehoved af en rødfisk fanget på trawler, som nogle venner hjembragte til Nuuk, startskuddet til en mangeårig fascination af fisk som motiv.

Rødfisken, hvis hoved frækt og elegant springer ud af frimærkets ramme, har kunstneren malet frem i akryl, akvarel og tusch.

Fisken har gennem tiderne haft og har til stadighed stor symbolsk betydning.  For eksempel var fisken det gamle hemmelige symbol på kristendom.  I den oprindelige grønlandske kultur har fisken til tider været forbundet med en ”hjælpeånd” ligesom bjørnen, ørnen, hvalen og andre dyr.
Dermed kan fisken repræsentere dobbeltheden ved en grønlandsk kulturforståelse.  Sammensmeltningen af nyt og gammelt, vestlige og ikke-vestlige værdier.
Titlen på værket er derfor med rette. ”Vindue til verden”.

01100425
MODERNE KUNST III 2/3
Værdi: 18,00
Udgivelsesdag: 21. juni 2009
20 mærker pr. helark
Format: E
Trykmetode: Offset
Papir: Sopal, hvidt papir
Typografi: Dorit Olsen
Kunstner: Camilla Nielsen


Naja Abelsen

Om kunstneren
Naja Abelsen er født i Danmark i 1964, men tilbragte barneårene i Sydgrønland, i den smukke sydgrønlandske by Qaqortoq.  Hun er uddannet på Danmarks Designskole og har studeret på Billedskolen i København, samt Holbæk Kunsthøjskole.  Hendes inspiration og motivverden kommer dybt indefra og er ifølge hende selv årsagen til, at billederne ofte åbner beskuerne følelsesmæssigt.

Inspiration:
Naja Abelsen kalder selv motivet på frimærket for ”Isbræ”.  Motivet er skabt ud af en palet af materialer, især perlemor, halvædelsten og kobber.  Materialerne består af en mangfoldighed af mineraler, metaller og andre objekter hjemmehørende forskellige steder i verden.  Motivet er skabt ud fra princippet om styret tilfældighed.  Kunstneren har bevæget objekterne i zigzagmønstre på en lysfølsom plade, og i samme proces lagret det digitalt.

Hun arbejder i udstrakt grad med organiske materialer, ofte med objekter indsamlet i naturen.  F.eks. Judaspenge, indtørrede tudser, indtørrede snoge, rav, appelsinskaller og snegleskaller.  Som kunstner har hun nysgerrigt bevæget sig indenfor en bred vifte af materialer og udtryksformer, såsom gouache, akvarel, plantefarver, vævning, smykkefremstilling og broderi.

Der er, sammen med stor stoflighed, en stadig søgen efter sjælens og naturens urkræfter til stede i Naja Abelsens værker.

01100426
MODERNE KUNST III 3/3
Værdi: 33,00
Udgivelsesdag: 21. juni 2009
20 mærker pr. helark
Format: E
Trykmetode: Offset
Papir: Sopal, hvidt papir
Typografi: Dorit Olsen
Kunstner: Naja Abelsen


Selvstyre i Grønland 21. juni 2009
Vejen til selvstyre

Af Landsstyreformand Hans Enoksen

For at markere et vigtigt skridt i Grønlands historie, indførelsen af Selvstyret, udgiver POST Greenland et frimærke som en lykønskning til det grønlandske samfund.

Som samfund er vi stolte af at Selvstyreordningen blev vedtaget og indføres den 21. juni 2009.  Vi er stolte over at vi endelig bliver accepteret som folk og at dette åbner muligheden for mere selvstændighed for det grønlandske folk.

Ved indførelsen af Selvstyret starter der et helt nyt kapitel i Grønlands historie.  Nu kan vi fortsætte udviklingen af det grønlandske samfund, og at borgerne i Grønland er parate til det, bevistes ved afstemningen om Selvstyre den 25. november 2008.  At 76 % af de afgivne stemmer sagde ja til selvstyret viser at det grønlandske samfund virkelig ønsker mere selvstændighed.

Et af de grundlæggende elementer hos et menneske er jo ønsket om selvstændighed.  Et menneske, der indeni ikke har et ønske om selvstændighed, bliver jo tøvende og vil kun vente på, hvad andre skulle bestemme.  Når vi derfor ser på resultatet af afstemningen om Selvstyret, kan vi konkludere at det grønlandske samfund har et stort ønske om at møde fremtiden med en sund og lys tankegang.

Ansvarlighed kommer kun til udtryk gennem en aktiv indsats.  Under Hjemmestyret har vi igangsat og fuldført mange initiativer, og nu gælder fuldførelsen af Selvstyret.  Det bliver et stort arbejde, men da det skal resultere i et styrket samfund glæder vi os til at gå i gang.  At arbejde med glæde giver de største resultater, og vi kan helt klart fornemme at det grønlandske samfunds higen efter overgang til at Selvstyre.

Kendetegnet for arbejdet med virkeliggørelsen af Selvstyret er samhørighed og forståelse.  Blandt de grønlandske politikere er arbejdet udført i enighed og i forståelse med hinanden.  Samtidig er samarbejdet med de danske politikere foregået på en god måde, så vi på den måde har nået et resultat, som vi kan være stolte af, nemlig aftalen om Selvstyre, som vi begge kunne gå ind for.

Når man tænker på formålet med Selvstyret og arbejdet med at realisere det, er det fantastisk passende at POST Greenland har givet en af vore førende kunstnere opgaven med at tegne et frimærke som en markering af indførelsen af Selvstyret.

Endnu engang har en af vores store kunstnere, Aka Høegh, fuldført et beundringsværdigt værk, og glæden strømmer ud indefra ved blot at kigge på frimærket.
Frimærket kaldes ”Vejen til Selvstyret”, og ud fra Akas eget udsagn skal tilskueren selv danne sig en mening om værket.

Aka har tegnet frimærket alene med lyse tanker og ifølge hende selv, fremkom fjeldene bare af sig selv.  Hvad hun havde i tankerne da hun tegnede frimærket, har jeg fornemmet nogenlunde på denne måde:  Hvis vi som mennesker skal hente fælles styrke, går vejen via Selvstyre.  Det kan sammenlignes med et skib, dets besætning og kaptajn.  Alle har deres forskellige gøremål, men de har alle sammen den samme destination.
De stærkere tager de svagere i hånden og går videre fremad med dem.  De vandrer sammen i fællesskab, gennem lys og mørke, mod lyset og solens stråler på vej til lysets kerne, der giver styrke til alle, og de vandrer sammen gennem dialog og med støttende hånd for hinanden.

At vandre på fjeldene giver styrke, og vi får den, når vi endnu engang har klaret en højde.  Generationers føde, alle dyrene, kan ses på frimærkets side.  Hvis dyrene forsvandt, ville mennesket få meget svære kår.

Farverne i frimærket fortæller om den grønlandske farvesammensætning – folkets glæde over farver.  Se bare på kvindernes farverige nationaldragt, se også på vores huse fuld af forskellige farver.

Mange glade, opmuntrende og tankevækkende ideer har kunstneren levendegjort. Ja, det er skønt at vi har kunstnere der kan fylde vort indre liv op og giver det farver.

Ganske almindelige ord fylder også vort indre liv op, og jeg håber også at I, gennem de breve I får, også vil modtage Selvstyrets ånd.  Alle gaver tilskikket os i vort liv skal vi modtage med taknemmelighed og værne om dem, og Selvstyret er sådan en gave.

01100427
Selvstyre i Grønland
Valør: 6,25
Udgivelsesdag: 21. juni 2009
20 mærker pr. ark
Format: E – liggende
Ydre mål: 50 x 43,50 mm
Foto: Aka Høegh
Trykkemetode: Offset
Papir: Sopal, hvidt papir
Typografi: Dorit Olsen


Frimærkeudgivelse den 11. juni

Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen fylder 75 år
Af Allan Pertti Frandsen

Den 11. juni fylder Prinsgemalen 75 år

Den store royale begivenhed fejres blandt andet med udgivelsen af et smukt grønlandsk særfrimærke, der udkommer på selve dagen.  Frimærkeudgivelsen understreger de varme og stærke bånd mellem Grønland og vort kongehus.

Frimærket bliver det andet grønlandske gennem tiderne, som bærer Prinsgemalens portræt.  Det første udkom i 1984 i anledning af Prinsgemalens 50-års fødselsdag.  Men allerede i 1967, ved Prinsgemalens giftermål med Tronfølgeren, fra 1972 H.M. Dronningen, udkom et smukt grønlandsk frimærke, hvorpå det unge royale ægtepar optræder i profil og silhuet.

Prinsgemalen blev født i Frankrig, men tilbragte de første fem år af sit liv i Vietnam, det daværende Fransk Indokina, hvor faderen varetog familieinteresserne i flere industriforetagender.  Familien vendte i slutningen af 1930’erne tilbage til Frankrig.  Prinsgemalen tog derpå sine uddannelser i både Frankrig og Vietnam og blev i 1957 magister i fransk litteratur og orientalske sprog.

Siden studietiden har Prinsgemalen samlet på gamle bøger og har en righoldig samling kunstbøger, historiske og filosofiske værker og en del førsteudgaver, samt har en samling af grønlandsk og afrikansk kunst.

Prinsgemalen har derudover, sammen med Dronningen, oversat den franske filosof Simone de Beauvoirs værk ”Alle mennesker er dødelige”.  Bogen udkom i 1981 under pseudonymet H.M. Vejerbjerg.  Desuden har Prinsgemalen udgivet ”Chemin faisant” (franske digte) i 1982, ”Destin oblige” (oversat til dansk: ”Skæbne forpligter”) i 1996 samt digtsamlingen ”Cantabile” 2000.  I ”Ikke Altid Gåselever” fra 1999 er Prinsgemalens bedste opskrifter desuden publiceret.

Prinsgemalen er desuden medlem af eller formand for af en række komiteer og fonde, fx Præsident for den danske afdeling Verdensnaturfonden, WWF.
Prinsgemalen er desuden hædret med Grønlands Hjemmestyres fortjenstmedalje, Nernorsaat, i guld, samt en række danske og udenlandske hædersbevisninger og ordener.
Prinsgemalen er desuden protektor for en række selskaber og foreninger.

Prinsgemalens følelser overfor Grønland er særdeles varme.  I 2006 udtalte Prinsgemalen sig således positivt med hensyn til en mulig etablering af et kunstmuseum i Grønland.  For, som Prinsgemalen dengang udtalte, har man produceret kunst i Grønland i alle de år, hvor landet har været kendt i verden. ”Grønlændere er kunstnerisk begavet og jeg synes derfor det er på tide med et kunstmuseum”, tilføjede Prinsgemalen.  Den royale opbakning til idéen om et museum for grønlandsk kunst er i virkeligheden måske ikke så overraskende, idet Prinsgemalen i mange år har samlet på grønlandsk kunst:
”Jeg har samlet på grønlandsk kunst, lige siden jeg kom til Danmark.  Jeg kom til Grønland i 70’erne og det var en stor oplevelse for mig at se den grønlandske kunst.”, fortsatte Prinsgemalen og påpegede, at Frankrig og franskmænd altid har været meget interesseret i Grønland, ikke mindst de gamle ekspeditioner med de store opdagelsesrejsende, for eksempel Paul-Emile Victor, som POST Greenland hyldede på frimærke (G392) i 2007.

Prinsgemalen har besøgt Grønland i alt 10 gange.  Siden det første besøg i 1970 har prinsgemalen således besøgt Grønland i 1975, 1979, 1982, 1985, 1989, 1991, 1997, 2000, og 2004.  Prinsgemalens næste Grønlandsbesøg er planlagt til den kommende sommer, hvor Dronningen og han aflægger besøg i anledning af indførelsen af selvstyreloven for Grønland den 21. juni.
Det bliver et særdeles glædeligt gensyn, for vi ved, at Prinsgemalens hjerte banker for Grønland.

01100421
Prinsgemalen 75 år
Valør: 8,00
Udgivelsesdag: 11. juni 2009
40 mærker pr. ark
Format: G – stående
Ydre mål: 40 x 28,50 mm
Fotograf: Sandra Greig
Trykkemetode: Offset
Papir: Sopal, hvidt papir
Typografi: Dorit Olsen



Nye grønlandske frimærker den 19. januar

EUROPA 2009  Astronomi

Af Ina Rosing

Temaet for EUROPA-mærket 2009 er Astronomi.  POST Greenland er som altid glad for at bidrage til denne kollage af billeder, der hvert år bliver skabt af de europæiske postvæsner.  Til dette EUROPA-tema udgiver POST Greenland to frimærker, to småark og et frimærkehæfte med selvklæbende frimærker.  Kunstneren bag motiverne på mærkerne er den dansk/grønlandske Ina Rosing.  Hun har tidligere designet frimærker for POST Greenland og er en anerkendt billedkunstner på den internationale scene.  Som datter af den respekterede frimærkekunstner, Jens Rosing, der gik bort i foråret 2008, bringer hun navnet Rosing ind i fremtidens grønlandske frimærkekunst.  Her fortæller hun om motivationen for at skabe EUROPA-mærket 2009, om den kunstneriske proces bag frimærket og hvilken betydning astronomi har for Grønland.

Opgaven med at lave et astronomi-mærke var en af den slags, hvor jeg med det samme fik lyst til at gå i gang.  Astronomi er på en gang noget ”svært” videnskabeligt, fjernt og mytisk og så samtidig noget meget velkendt.  Vi har alle sammen kigget op mod stjernerne og sagt magiske ord som Mælkevej, Karlsvogn og Venus og fløjtet af nordlysene for at få dem til at danse.


I Grønland opleves stjernehimlen altid større og klarere end andre steder, fordi der er så uendeligt lidt menneskeskabt lys i forhold til himmelrummets enorme udstrækning.  Der er så stille, at man kan høre himlen tale.  Om vinteren er nordlysene og stjernerne liv og lys i mørket.

Udgangspunktet for mit frimærke er stjernebilledet Ursa major/Storebjørn.  På græsk hedder den Artikos, heraf Arktis, hvilket betyder ”nær Nordstjernen”.  Store bjørn hedder på grønlandsk Qilugtussat og er central i den eskimoiske mytologi med sagnet om bjørnen, der, forrådt af en kvinde, stiger op på himlen omgivet af en flok gøende hunde.

Jeg har lavet frimærkerne som monotypier, det vil sige enkelt-tryk.  Man maler motivet med trykfarve, direkte på en kobberplade, hvorefter det overføres til papir i en trykpresse.  Det er, som navnet antyder, kun muligt at lave et enkelt tryk af hvert motiv.

01100416

EUROPA 2009 – Astronomi 1
Valør: 6,25 DKK
Udgivelsesdag: 19. januar 2009
50 mærker pr. helark
Format: B
Trykmetode: Offset
Papir: Sopal
Typografi: Dorit Olsen
Kunstner: Ina Rosing

01100417

EUROPA 2009 – Astronomi 2
Valør: 8,00 DKK
Udgivelsesdag: 19. januar 2009
50 mærker pr. helark
Format: B
Trykmetode: Offset
Papir: Sopal
Typografi: Dorit Olsen
Kunstner: Ina Rosing

Fossiler i Grønland II
Af David Harper og Bert Lindow

Dette er anden og sidste del af POST Greenlands serie om fossiler i Grønland med tre frimærker, der beretter om de mange og spændende fossilfund fra Grønland.  Mærkerne fortsætter vores rejse gennem nogle af nøglebegivenhederne i livets historie, smukt illustreret af endnu flere unikke fossiler.  Disse tre fossiler, en plante, et bløddyr og et hvirveldyr, er fra de yngre aflejringer i Grønland med aldre spændende fra for 200 millioner og indtil kun 8.000 år siden.

Schizoneura carcinoides

En af de fem største masseudryddelser skete for 200 millioner år siden på grænsen mellem de geologiske perioder Trias og Jura.  Fra Jameson Land i Østgrønland har man i mange år kendt smukt bevarede plantefossiler fra skove, der overlevede denne masseudryddelse.

Padderokken Schizoneura carcinoides med de særlige spidse blade voksede i sumpe.  Hvis der var tilstrækkelige mængder af dem, blev de til kul.
I Østgrønland var disse planter almindelige omkring Scoresbysund og blev beskrevet for første gang for 70 år siden.  Nu hjælper de forskere med at forstå klimaændringer under masseudryddelsen.

Scaphites rosenkrantzi

Masseudryddelsen i slutningen af Kridttiden for 65 millioner år siden er bedre kendt, da den skyldes en verdensomspændende miljøkatastrofe forårsaget af gigantiske vulkanudbrud og et enormt asteroidenedslag.  Ved denne lejlighed uddøde dinosaurerne, og forskellige kæmpemæssige havkrybdyr såsom svaneøgler og havvaraner forsvandt for altid.  En anden uddød dyregruppe, ammonitterne, der mindede om den nulevende nautil, uddøde næsten helt; måske overlevede nogle få ind i Tertiærtiden.  Men inden da, i slutningen af Kridttiden, udviklede ammonitterne nogle fascinerende og ualmindelige skalformer.  Scaphites rosenkrantzi fra kridttidens aflejringer ved Nuussuaq i Vestgrønland er et spektakulært eksempel; dyrets snoede skal er begyndt at åbne sig og rulles ud.  På trods af dens mærkelige form, kunne den uden tvivl styre sin opdrift i vandet og sandsynligvis svømme ret hurtigt.

Mallotus villosus

Ammassaken eller lodden (Mallotus villosus) er en lille smeltfisk, der er almindelig i arktiske have.  Hunnernes rogn er værdifuld, men fiskene bruges også til fiskemel.  Ammassaker findes imidlertid også som fossiler i aflejringer fra Kvartærtiden i Vestgrønland.  De 8.000 år gamle fossiler er identiske med deres nulevende slægtninge. Forskerne har kendt til fossilerne i mere end 200 år, hvor hvalfangere indsamlede dem fra lokaliteter ved udmundingen af Søndre Strømfjord, hvor de stadig er almindelige i dag.

01100418

Fossiler i Grønland II 1/3 – Schizoneura carcinoides
Valør: DKK 2,00
Udgivelsesdag: 19. januar 2009
40 mærker pr. helark
Format: G – liggende
Trykmetode: Kombination
Papir: TR4
Kunstner og gravør: Martin Mörck

01100419

Fossiler i Grønland II 2/3 – Scaphites rosenkrantzi
Valør: DKK 11,50
Udgivelsesdag: 19. januar 2009
40 mærker pr. helark
Format: G – liggende
Trykmetode: Kombination
Papir: TR4
Kunstner og gravør: Martin Mörck

01100420

Fossiler i Grønland II 3/3 – Mallotus villosus
Valør: DKK 22,00
Udgivelsesdag: 19. januar 2009
40 mærker pr. helark
Format: G – liggende
Trykmetode: Kombination
Papir: TR4
Kunstner og gravør: Martin Mörck

Kræftens bekæmpelse i Grønland
Af Allan Perrti Frandsen

POST Greenland er stolt over at kunne præsentere Neriuffiit Kattuffiat (Kræftens Bekæmpelse) som modtager af dette års tillægsværdi fra velgørenhedsfrimærket i Grønland.  Folkesundheden i Grønland er generelt stigende som konsekvens af den voksende levestandard.  Men alligevel er antallet af konstaterede kræfttilfælde i Grønland stigende.  Siden 1998 har Neriuffiit Kattuffiat rådgivet og indsamlet økonomiske midler til bekæmpelse af cancer i Grønland.  Det er et stort og beundringsværdigt arbejde.

Grafiker Lis Stender har skabt et virkeligt smukt frimærke, der symboliserer selve meningen med det velgørende arbejde, Neriuffiit Kattuffiat hver dag yder.  Neriuffiit Kattuffiat arbejder tæt sammen med det offentlige sygehusvæsen og er et uundværligt supplement til den offentligt betalte lægelige indsats til forebyggelse og bekæmpelse af kræft.  En del af Neriuffiit Kattuffiats arbejde består også i at øge befolkningens kendskab til kræftsygdommen gennem oplysningsaktiviteter.  Desuden er der et samarbejde med social- og sundhedsmyndigheder for, at alle patienter får den bedste, sammenhængende behandling og omsorg.

Foreningen har afdelinger i flere grønlandske byer, blandt andet i Nuuk, Sisimiut, Qasigiannguit og Paamiut.  Derudover er der oprettet patientstøttegrupper i mange byer og bygder.  Netværkene er med til at sikre, at hjælpen og støtten til sygdomsramte og deres pårørende når ud.


Sygdomsramte, oftest disses familie, kan hos Neriuffiit Kattuffiat søge om en éngangstildeling af et legat.  Denne form for økonomiske tilskud kan gøre en markant forskel, da kræftramte oftest helt må opgive fangst eller lønarbejde under sygdomsbehandlingen. Ethvert legat fra Neriuffiit Kattuffiat falder derfor på et meget tørt sted.

Da kræftpatienter i mange tilfælde må rejse til Danmark for behandling, er sygdomsbekæmpelsen en meget stor opgave for det grønlandske samfund.  Udgifter til flybilletter og ophold for den kræftramte løber hurtigt op i tusindvis af kroner pr. patient.  Det er derfor Neriuffiit Kattuffiats mål, at de indsamlede midler i videst muligt omfang anvendes til aktiviteter til støtte for kræftramte.

POST Greenland håber på en solid opbakning til dette velgørende projekt gennem en meget stor interesse for årets grønlandske tillægsværdifrimærke.  Du kan således være med til at gøre en afgørende forskel, hvis du erhverver dig dette velgørenhedsfrimærke.  Frimærket udkommer i normale helark og miniark.

01106415

Tillægsværdiminiark
Pris: 27,00
Udgivelsesdag: 19. januar 2009

01100415

Tillægsværdifrimærke
Valør: 6,25 + 0,50
Udgivelsesdag: 19. januar 2009
40 mærker pr. ark
Format: G – stående
Ydre mål: 39,52 x 28,84 mm
Kunstner: Lis Stender
Trykkemetode: Offset
Papir: Sopal, hvidt papir
Typografi: Dorit Olsen
Kunstner: Lis Stender


Global opvarmning - Bevar polerne og gletcherne
Af Carl-Erik Holm

”Et frimærke er en kvittering for betalt porto, men samtidigt et medie.  Millioner af mennesker verdenen over vil se budskabet og appellen”, sagde den finske filatelidirektør Markku Penttinen, da han iværksatte en kampagne blandt postvæsner verden rundt, der skal gøre opmærksom på, at vi i fællesskab skal beskytte de polare regioner.

I løbet af år 2009 vil omkring 30 lande og postvæsner udgive frimærker over temaet ’bevar de polare regioner og gletscherne’.  Den 19. januar 2009 udkommer POST Greenland med sit bidrag til kampagnen, der sætter fokus på det aktuelle problem med global opvarmning.

Det grønlandske frimærke i udgivelsen er udarbejdet af den grønlandske kunstner Julie Edel Hardenberg og det forestiller en iskrystal af mennesker og dyr.  Ideen om en fælles frimærkekampagne startede i Finland og Chile, da den chilenske præsident Michelle Bachelet i maj 2008 besøgte Finland.


Her i Grønland bliver den globale opvarmning mærket hurtigt.  Isbræen ved Ilulissat menes at smelte hurtigere end nogensinde før.  Rent faktisk kan man på den grønlandske avis Sermitsiaqs webcam fra isfjorden følge med i at isen smelter (http://sermitsiaq.gl/icecam/).  Vi har her hos POST Greenland, Filatelia tidligere udgivet et frimærke af netop isfjorden ved Ilulissat.

Langt størstedelen af Grønland er dækket af is.  Skulle hele indlandsisen smelte, vil det betyde, at verdens generelle vandstand stiger med omkring syv meter.

Ændringer i klimaet er ikke nyt her i Grønland, faktisk har dyrene og menneskene før været udsat for klimaforandringer.  For omkring 1000 år siden menes befolkningen ved Sarqaq i Diskobugten at være forsvundet på grund af klimaændringer.  Renerne og polarulvene forlod regionen, og derved forsvandt en del af menneskenes livsgrundlag.  Forskellen fra dengang og til i dag er, at vi nu til dags som mennesker er klar over, at vores livsform påvirker klimaet.

Frimærkesamarbejde med fokus på globale klimaforandringer er en naturlig forlængelse af Det Internationale Polarår (IPY 2007-2008), der indbefattede flere forskningsprojekter og udbredelse af viden om de polare regioner.  Ved at bruge frimærkerne som kilde til udbredelse af information, kan man gøre opmærksom på konsekvenserne for de polare regioner.

01100414

Global opvarmning
Valør: 5,00 DKK
Udgivelsesdag: 19. januar 2009
20 mærker pr. helark
Format: E
Trykmetode: Offset
Papir: Sopal, hvidt papir
Typografi: Dorit Olsen
Kunstner: Julie Edel Hardenberg



Astronomy
by Ina Rosing

Astronomy is the theme of the 2009 EUROPAstamp issue.
Post Greenland is always happy to contribute to this collage of pictures made by European postal services.  POST Greenland issues two stamps for this year’s EUROPA theme,two Mini Sheets and one Stamp Booklet containing self-adhesive stamps.  Creating the images is the Danish/Greenlandic artist Ina Rosing.
She has previously designed stamps for POST Greenland and is an established graphic artist on the international scene.  As a daughter of the well respected stamp artist Jens Rosing who passed away in Spring 2008, she brings the name Rosing into the future Greenlandic stamp art.  Here she tells about her motivation for creating the EUROPA-stamp issue 2009 and the artistic process behind the stamps and the significance astronomy has to Greenland.

Making an astronomy stamp was a task I immediately wanted to do.  Astronomy is on the one hand something distant, mysterious and difficult scientifically and, on the other hand, something wellknown.  We have all watched the stars and said magic words to ourselves like Milky Way, the Great Bear and Venus and also whistled to the Polar Lights to make them dance.

In Greenland the starry sky always looks more enormous and brighter than other places because of the insignificant amount of man made light compared to the enormous extension of the Universe.  It is so quiet you can hear the sky talking.  In the Winter darkness the northern lights and stars hold Life and Light.

The constellation Great Bear/Ursa Major is the starting point creating my stamp.  Arctic is named after Arctikos in Greek and means “close to the North star”.  Ursa Major is, in Greenlandic, called Qilugtussat and is central in the Eskimo mythology with the myth of the bear, betrayed by a woman and surrounded by barking dogs, rises to the sky.

I have created the stamps as a monotype, meaning a single print.  You paint the image directly on a copper plate with a print colour and that is later on transferred onto paper in a printing press.  As suggested, it is only possible to make a single print of each image.

01100416

EUROPA 2009 – Astronomy 1
Value: 6.25 DKK
Day of Issue: 19th January 2009
50 stamps per sheet
Size: B
Printing Method: Offset
Paper: Sopal
Typography: Dorit Olsen
Artist: Ina Rosing

01100417
EUROPA 2009 – Astronomy 2
Value: 8.00 DKK
Day of Issue: 19th January 2009
50 stamps per sheet
Size: B
Printing Method: Offset
Paper: Sopal
Typography: Dorit Olsen
Artist: Ina Rosing


Fossils in Greenland - Part two
By David Harper and Bert Lindow

This
is the second and final part of Post Greenland’s series about fossils in Greenland and consists of three stamps demonstrating aspects of the extensive and exciting fossil record of Greenland.  The second group of images continues our journey through some of the key events in the history of life on our planet, beautifully illustrated by yet more unique fossils.  These three fossils, a plant, an invertebrate and a vertebrate, are from the younger part of the fossil record, ranging from about 200 million to just some 8,000 years ago.

Schizoneura carcinoides

One of the five ‘big’ mass extinction events occurred some 200 million years ago at the boundary between the Triassic and Jurassic geological systems.

Beautifully-preserved plant fossils have been known for many years from Jameson Land in East Greenland derived from ancient forests that survived this extinction event.  The horsetail Schizoneura carcinoides, with its distinctive spiky leaves, grew in marshes and if present in sufficient numbers could generate coal.  In East Greenland these plants were common near Scoresby Sound and were first described over 70 years ago.  Now they are helping scientists assess climate change during the mass extinction event.

Scaphites rosenkrantzi

The end of the Cretaceous extinction period, 65 million years ago, is better known since it is linked to a massive environmental catastrophe associated with the impact of a giant asteroid and major volcanic eruptions.  During this period the dinosaurs and various types of giant marine reptiles, such as the mosasaurs and plesiosaurs, disappeared from Earth forever.
Another fossil group, the ammonites, similar to modern nautilus, became almost extinct with possibly only a couple of stragglers surviving into the Tertiary.  During the later Cretaceous, however, the ammonites began to develop some fascinating and unusual shell shapes.  Scaphites rosenkrantzi from the Cretaceous rocks of Nussuaq, West Greenland is a spectacular example, where the coiled shell of the animal has started to unravel.  Despite its strange shape it could undoubtedly maintain its buoyancy in the water and probably swam quite fast.


Mallotus villosus

Mallotus villosus or the capelin is a small smelly fish, common today in the Arctic seas, prized for its roe but also as a base for fish meal.  The capelin, however, is also found as fossils in the Quaternary sediments of West Greenland, some nearly 8,000 years old, appearing identical to its living relatives.  These fossils were brought to the attention of scientists in Europe more than 200 years ago by whalers, who probably collected them from localities such as the head of Søndre Strømfjord, where they are still common today.

01100418

Fossils in Greenland II 1/3 – Schizoneura carcinoides
Value: DKK 2.00
Day of issue: 19th January 2009
40 stamps per sheet
Format: G – horizontal
Printing method: Combination
Paper: TR4
Artist and engraver: Martin Mörck

01100419

Fossils in Greenland II 2/3 – Scaphites rosenkrantzi
Value: DKK 11.50
Day of issue: 19th January 2009
40 stamps per sheet
Format: G – horizontal
Printing method: Combination
Paper: TR4
Artist and engraver: Martin Mörck

01100420

Fossils in Greenland II 3/3 – Mallotus villosus
Value: DKK 22.00
Day of issue: 19th January 2009
40 stamps per sheet
Format: G – horizontal
Printing method: Combination
Paper: TR4
Artist and engraver: Martin Mörck

The Fight against Cancer in Greenland
By Allan Perrti Frandsen

POST Greenland is proud to present Neriuffiit Kattuffiat (Greenlandic Cancer Society) as the receiver of this year’s additional value for the charity stamp in Greenland.  The health of the population is generally improving as a natural consequence of the rising standard of living.  Still, the numbers of recorded cases of cancer are increasing.  Since 1998 Neriuffiit Kattuffiat has guided and collected financial means to fight cancer in Greenland.  That is great and admirable work.

Graphic designer, Lis Stender has created a very pretty stamp, symbolizing the true meaning of charity work, which Neriuffiit Kattuffiat performs every day.


Neriuffiit Kattuffiat is collaborating with the public health care service and provides an indispensable supplement to the governmental founded medical effort in order to prevent and fight cancer.  A part of Neriuffiit Kattuffiat’s work is also to amplify the population’s knowledge about cancer through educational activities.  Furthermore they collaborate to a large extent with social- and health authorities in order to guarantee the best, continuous treatment and care.  The society is located with departments in several Greenlandic towns, including Nuuk, Sisimiut, Qasigiannguit and Paamiut.  Support groups for patients have also been established in many towns and settlements.  These networks contribute to making sure that the help and support to the patients and the relatives arrives.

Patients, in most cases the relatives of the patient, have the opportunity to apply for a one - time given grant.  This kind of economic grant can make a significant difference, due to the fact that the patient often has to give up hunting or a wage earning job during the treatment of the illness.  Every grant donated by Neriuffiit Kattuffiat is thus most welcome.

Given that the cancer patient in most cases has to go to Denmark to receive treatment, it is a very demanding task for Greenlandic society to fight this illness.  The expenses of flight tickets and accommodating the patient rapidly mount up in thousands of Crones for a single patient.  So for that reason, it is Neriuffiit Kattuffiat’s goal that most of the funds raised are in the widest possible extent spent on activities that support the actual people suffering from cancer.

It is POST Greenland’s hope that this charity project is met with massive support shown through a great interest in this year’s additional value stamp.  In this way you have an opportunity to make an important difference, if you purchase this charity stamp.  The stamp is issued in regular whole sheets and in souvenir sheets.

01106415

Additional value souvenir sheet
Price: 27.00
Day of Issue: 19th January 2009

01100415

Additional value stamp
Value: 6.25 + 0.50
Day of Issue: 19th January 2009
40 stamps per sheet
Size: G – vertical
Outer measurements: 39.52 x 28.84 mm
Artist: Lis Stender
Printing method: Offset
Paper: Sopal, white paper
Typography: Dorit Olsen

Global Warming - Save the Poles and Glaciers
By Carl-Erik Holm

“A stamp is a receipt for postage paid, but it is also a media.  Millions of people all over the world will see this message and its appeal”, said Philatelic Director Markku Penttinnen as he initiated the campaign amongst postal services with the aim to extend our consciousness about the Polar Regions and make us protect the areas.

During 2009, around 30 countries and postal operators will issue stamps on the theme ‘Preserve the Polar Regions and Glaciers’.  POST Greenland will also contribute to the campaign with the issue of 19th January, which focuses on the recent discussion on global warming.  This we will do by issuing a beautiful stamp designed by the Greenland artist Julie Edel Hardenberg.  The stamp depicts an ice crystal of humans and animals.  The idea of a common stamp campaign was initiated in Finland and Chile during the visit of the chilian President Michelle Bachelet to Finland in May 2008.


Actually global warming is noted very fast here in Greenland.  It is claimed that the glacier at Ilulissat is melting faster than ever before.  As a matter of fact you can follow the melting of the ice at the Greenlandic newspaper Sermitsiaq’s webcam (http://sermitsiaq.gl/icecam/).  Some years ago POST Greenland issued a stamp from the glacier at Ilulissat.

The greatest part of Greenland is covered with ice.  Should the entire icecap melt, then the oceans would rise some seven metres.  Changes in the climate are not new here in Greenland.  Mankind and animals have earlier been subject to changes in the climate.  Around 1,000 years ago the population at Serqaq at the Disco Bay disappeared due to climate changes.  The reindeer and polar wolves left and, thereby, an essential part of human subsistence.  The difference between then and to today is that we nowadays know that our way of life does affect the climate.

This stamp cooperation with focus on the global climate changes is a natural continuation of The International Polar Year (IPY 2007-2008).  It included several scientific projects and the propagation of information on the Polar Regions.  By using the stamps as a tool for spreading information, the public can be informed about the consequences specifically for the Polar Regions.

01100414

Global Warming
Value: 5.00 DKK
Day of Issue: 19. January 2009
20 stamps per sheet
Format: E
Printing Method: Offset
Paper: Sopal, white paper
Typograph: Dorit Olsen
Artist: Julie Edel Hardenberg

Back to FrontpageLast update 22 November 2011 - 11:46